Kontakt og info

Kontakt og info

Psykolog Kay Elizabeth Worsfold

Psykologerne ved Frue Plads ApS             
Store Kannikestræde 18, 2. th.,
1169 København K

Mail: info@psykolog-kayworsfold.dk

Telefon: +45 3046 3052

Du er velkommen til at kontakte mig for nærmere information.

Priser
(selvbetalende klienter)

Pr. 01.04.24

Individuel samtale 1.300 kr. for 50 minutter.

Individuel supervision 1.400 kr. for 60 minutter.

Mindfulness-baseret kognitiv terapi gruppeforløb (8 x 2½ timer plus én hel dag @ 4 timer, i alt 24 timer) 6.000 kr. Der kan betales i rater. Prisen inkl. handouts og lydfiler med guidede meditationer.

Jeg tager ikke på hjemmebesøg.

Øvrige priser efter aftale.

Sundhedsforsikringer
Hvis du eller din arbejdsplads har tegnet en sundhedsforsikring for dig, kan du undersøge, om den dækker psykologhjælp. Som regel dækker en sundhedsforsikring helt eller delvist udgifterne til psykologsamtaler. Ønsker du at benytte din sundhedsforsikring, tager du blot kontakt direkte til forsikringsselskabet.

Fagforeninger
Nogle fagforeninger giver tilskud til psykologhjælp ifm. medlemmernes arbejdsrelaterede problemstillinger såsom stress, samarbejdsvanskeligheder, mobning o. lign. Kontakt din fagforening og spørg dem.

Sygeforsikringen ’danmark’
Er du medlem af Sygeforsikringen ’danmark’, er der mulighed for at få tilskud til dine psykologsamtaler. Hvis du ønsker, at jeg indberetter til Sygeforsikringen ’danmark’, bedes du oplyse dette ved opstarten af dit samtaleforløb. Se mere her  https://www.sygeforsikring.dk/tilskud/psykologhjaelp

Henvisning fra egen læge
Jeg har overenskomst med sygesikringen. Har du en henvisning fra egen læge, bedes du venligst henvende dig pr. mail på: info@psykolog-kayworsfold.dk. Send ikke personfølsomme oplysninger dér, men skriv dit navn og telefonnummer. Jeg sender en krypteret mail til dig, via hvilken du kan svare i en krypteret mail tilbage med de relevante oplysninger. Jeg gør opmærksom på, at der er ventetid.

Bruger du din henvisning, betaler Region Hovedstaden 60% af det samlede honorar (den offentlige andel), og du betaler selv de 40% (patientandelen). Unge mellem 18 og 24 år med henvisning til behandling af angst eller depression får dækket helt udgiften til psykologhjælp.

Patientandel pr. 1.04.2024:

Individuelle konsultationer

  1. samtale 462,42 kr.
  2. og efterfølgende samtaler 385,59 kr.

Honorarerne reguleres årligt d. 1.4 og d. 1.10.

Der kan efter henvisning ydes tilskud til psykologhjælp til:

  1. røveri, volds- og voldtægtsofre
  2. trafik- og ulykkesofre
  3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  4. personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
  5. pårørende til personer, der er ramt af alvorligt invaliderende sygdom
  6. pårørende ved dødsfald
  7. personer, der har forsøgt selvmord
  8. kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
  9. personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
  10. personer, der har en let til moderat depression og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år
  11. personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år


Betaling
Der betales efter hver samtale ved straksoverførsel via netbank. Betaler din arbejdsgiver gennem en virksomhedsordning, fakturerer jeg din arbejdsplads direkte.

Afbud
Jeg beder om, at du melder et eventuelt afbud i så god tid, du kan.

Melder du afbud senere end kl. 12 dagen før din aftale – eller udebliver du – betales et beløb svarende til det fulde honorar for samtalen. Dette gælder også, hvis du har tid om mandagen eller dagen efter en helligdag.

Går du hos mig med en henvisning fra egen læge og melder afbud senere end kl. 12 dagen før din aftale – eller udebliver du – betales et beløb svarende til patientandelen. Dette gælder også, hvis du har tid om mandagen eller dagen efter en helligdag. Det gælder også for unge mellem 18-24 år, som får fuldt tilskud. Ved flere for sene afbud eller udeblivelser forbeholdes retten til at opkræve et beløb svarende til to gange patientandelen. Dette ifølge overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening.

Transport
Min klinik ligger i Store Kannikestræde i hjertet af København – nær Vor Frue Kirke og Rundetaarn. Klinikken ligger 5 minutters gang fra Nørreport station, hvor der også er metro og mange busforbindelser. Der er få minutters gang til metrostationen, Gammel Strand. 

Kommer du i bil til klinikken, er der parkeringsmuligheder i Q-Park, Nørreport, ved Israels Plads. Der er også mulighed for at parkere på Nørre Voldgade og Gothersgade.